DJANGO
Django! Hvem, eller hvad er Django? Mange vil nok i dag tænke på Quentin Tarantinos Django Unchained. Men der er så meget mere til karakteren.
For eksempel var det Franco Nero som spillede Django i den originale Django film fra 1966. Et kuriosum er at han også medvirkede i Django Unchained som en italiensk mandingoejer som Django snakker med i saloonen.
Django filmen fra 1966, instrueret af Sergio Corbucci dannede skole for de næste mange generationers westerns.
Der er faktisk 23 film med Django-karakteren. Fra den originale film produceret i 1966, til en nøgen Django ( ja, lidt mærkeligt) og til sidst Tarantinos Django Unchained. Spagettiwesterns er som bekendt højt elsket, i specielt Tyskland.
Tarantinos Django er spillet af Jamie Foxx. Scenen er sat i Texas i 1858. Historien er centreret omkring Django, en tidligere slave, som prøver at befri sin kone Broomhilda fra slavelivet.
I vores univers er Django eg en stemning der udspringer af dette. En hyldest til den melankolske ensomme ulv. De svages beskytter. Skurkenes mareridt.
Det er råt og smukt, farligt og vildt – Vi hylder de gamle film sammen med Tarantino og skruer tiden tilbage til det vilde vesten.
SANGEN DJANGO
Django, sangen som synges i The Tarantino Twist Show, stammer originalt fra den Italienske spaghettiwesternfilm Django fra 1966 og er komponeret af Luis Bacalov.
Django!
Django, have you always been alone?
Django!
Django, have you never loved again?
Nok til at knuse et hjerte efter blot et par linjer.
I Little Steven’s Underground Garage Show, sagde Quentin Tarantino at Rocky Roberts synger denne sang i en ” quasi-Elvis stil”.
Tarantino fortsatte: “Da jeg kom på ideen med Django Unchained, vidste jeg hvor vigtigt det var at jeg begyndte filmen med netop denne sang som en stor åbningsrulletekst-sekvens.
Simpelthen fordi filmen er produceret i stil med de gamle spagettiwesterns og alle spagettiwesterns der er noget som helst værd har en stor titelsekvens. Faktisk, hvis det ikke er tilfældet gider jeg ikke at se den”
Af The Stuntman og BossLady
Kontakt
Du kan booke vores show via formularen her på siden, eller kontakte os direkte på mail, eller sociale medier.