Saint Sam – the singer
Saint Sam er showets kvindelige hovedkarakter, og dels vært og dels sanger af nogle af de mange fantastiske numre fra Tarantinos soundtracks. Hun skifter ubesværet mellem de mange forskellige karakterer og passer godt på alle de smukke kvinder i showet mens hun giver gangsterne modspil.
Ironien er dog åbenlys, når ’Saint’ Sam indtager scenen i læderbukser og med den varme revolver i pistolbæltet, at hun bestemt ingen helgen er. Som fræk men bestemt sherif brænder hun i gennem på sange som Who Did That To You, Down in Mexico m. fl. og bliver det levende soundtrack til vilde burleque-scener i showet. Som en af The Reservoir Dogs giver hun som lead og kor nogle fede udgaver af Little Green Bag, Stuck in the Middle og Coconut sammen med Mr. White og Django and the Suckerpunch Band.
Jackie Brown:
Med tasken fuld af stoffer og kontanter gør Jackie Brown entre i den stramme, blå stewardesseuniform og genskaber scener fra den ikoniske film af samme navn fra 1997. Jackie owner scenen som sexy soul-mama i Street Life og en saftig duel med Texas Madhorn. Karakteren omfatter også afstikkere såsom konferencier under den famøse twist dansekonkurrence på Jack Rabbit Slim’s og i Dusty Springfields Son of a Preacher Man, hvor flirten med den syndige The Preacher Man er tyk som fløde.
Salma:
Eksotisk latina, forførisk snigmorder og dramatisk diva der henkaster tankerne til nogle af Salma Hayeks farverige karakterer fra bl.a. film som Desperado og From Dusk Till Dawn. Du når slet ikke at opdage det, mens hun synger sine sange på fransk og spansk lige ind i øret på dig, før det er for sent og du allerede befinder dig i hendes dødbringende favntag. I nattens mulm og mørke synger hun Bang Bang og Goodnight Moon med drabelige intentioner og med lækre referencer til Kill Bill-filmene.
Bag karakteren: Samara Bahrami
Samara Bahrami er en iransk/dansk artist med mange års sceneerfaring med sang, dans, film og teater. Hun er sammen med makkeren Mikkel Uttrup medstifter af The Tarantino Twist Show og en del af det originale cast fra 2016. De to har samarbejdet tæt om et utal af forskellige projekter gennem mange år og har sammen via Mamacititas Inc. skabt flere forskellige produktioner, hvor musik, teater, dans, foredrag og scenekunst mødes. Mere info om Mamacitas Inc. her: mamacitas.dk
Bag om The Tarantino Twist Show er Samara talent scout, co-coordinator og co-creator sammen med andre drivende kræfter i teamet. Samara er uddannet cand.ling.merc i kommunikation og PR fra Aarhus Universitet og sidder derfor også med ved bordet, når de overordnede retninger skal lægges ift. gruppens PR og eksterne og interne kommunikation.
Samara Bahrami er også kendt under navnet Sam, som er tæt associeret til jazzgruppen Sam and the Soulmates og andre projekter som Amy Winehouse Tribute. Derudover har Samara en stor passion for Pilates, som hun har dyrket og undervist i snart 20 år.